Gode gaveidéer til din søde kæreste

24. oktober 2016

Jeg bruger altid lang tid på at finde ud af hvilken gave jeg skal give til min nærmeste, og især min kæreste, da han som altid fortjener noget specielt med tanke bag. Fortjener din mandlige kæreste at blive også at blive forkælet i forbindelse med jul, fødselsdag eller jubilæum? Så skal du selvfølgelig have fundet den helt rigtige gave. Der er mange gode gaveidéer til herre, hvor man bl.a. skal tage højde for alder, stil og interesser.

Herretøj fra Mathias Kjærgård

mathias-kjaergaard-troeje

Går din kæreste op i tøj og mode, kan du med fordel forære ham herretøj i gave. Skal du købe tøj til din kæreste, skal du selvfølgelig være bekendt med, hvilken størrelse han bruger i henholdsvis trøjer, jeans og sko. Har du allerede styr på størrelserne, så kan du nemmere finde tøj, der størrelsesmæssigt passer til ham.

Stilmæssigt skal du selvfølgelig også gøre dig nogle tanker, når du skal investere i tøj til din kæreste. Det er f.eks. oplagt at kigge nærmere på udvalget af herretøj fra Mathias Kjærgård, som er et nyt dansk brand. Mathias Kjærgård har på rekordtid gjort sig bemærket med sine innovative og flotte kollektioner. Al tøjet kommer fra egen produktion, og størstedelen af tøjet bliver produceret i EU. Der er fokus på selv de mindste detaljer, hvor man er sikret kvalitet for alle pengene.

Et maskulint og betydningsfuldt smykke

Det er ikke kun kvinder, der elsker smykker – det gør mænd også. Formår du at vælge et maskulint og betydningsfuldt smykke til din udkårne, kan du med sikkerhed skabe glæde hos ham. Der er selvfølgelig nogle smykker, der er mere egnet til mænd end andre. De fleste mænd kan finde på at iklæde sig et ur, halskæde og armbånd, mens der er en mindre del af den mandlige befolkning, der bruger øreringe, fingerringe og andre smykker.

Et betydningsfuldt smykke behøves ikke nødvendigvis være forbundet med en høj pris. Det er helt naturligt, at din kæreste vil sætte ekstra stor pris på et smykke, fordi du har nøje udvalgt det til ham. Er du i tvivl om, hvilket smykke du skal vælge, kan du spørge din forhandler til råd.
Sportstøj- og udstyr til den aktive herre

Betragter du din kæreste som aktiv og sporty, kan du forkæle ham med tøj og udstyr til fysiske aktiviteter. Hvilket tøj og udstyr du skal købe afhænger selvfølgelig af, om han dyrker fitness, tennis, fodbold, crossfit eller noget helt femte.

Har du et ønske om, at din kæreste skal bruge mere tid på sport og motion, kan du også give ham udstyr til hjemmetræning. Det kunne f.eks. være et sæt håndvægte og / eller kettlebells.

En oplevelse for livet

fotografering

Vil du give din kæreste en oplevelse, som han sent glemmer, kan du købe en oplevelsesgave. Det er en realitet, at mænd elsker fart og spænding, så det vil være en god idé at give ham en hæsblæsende oplevelse. Det kunne f.eks. være en helikoptertur, prøvekørsel i en sportsvogn eller faldskærmsudspring. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke oplevelsesgaver man kan købe til mænd og unge fyre.

En oplevelse kan selvfølgelig bestå af et weekendophold, festivalbilletter, sæsonkort til det lokale fodboldstadion eller noget helt fjerde. Er du klog, så giver du ham en oplevelsesgave, som du selv kan få glæde af.

En kreativ gave

Er du kreativ, kan du selvfølgelig også overveje at lave en kreativ og personlig gave. I den anledning er der rigtigt mange muligheder for at udfolde sin kreativitet. Du kan f.eks. lave et maleri, sammensætte en billedmappe eller lave en t-shirt.

Kreative gaver rammer stort set altid plet, fordi der er lagt mange kræfter og meget kærlighed i det. Skal du virkelig vise din kærlighed, bør du ikke holde dig tilbage med din kreativitet.

Har måske også interesse

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar